UNO er Indre Missions arbejde for singler - et fællesskab i Kristus til tro og til liv. På UNO camp er der gode muligheder for at skabe nye relationer og venskaber og blive åndeligt udrustet og fornyet.

 

Tema for ugen: Alle vil jo bare elskes

Som single kender du måske udfordringen: hvor og med hvem skal jeg nu holde min sommerferie i år? UNO er et godt tilbud! Vi kan varmt anbefale at vælge UNO camp 2019 – det skal opleves! 

På UNO camp kan du holde ferie sammen med andre i samme livssituation, blive opbygget og fornyet i troen gennem forkyndelsen, bibeltimer, bøn og lovsang. Eftermiddagen er til fri disposition, men der bliver mulighed for gåture, strandtur, spil, kaffe-snakke-samvær og andre aktiviteter – alt efter hvad man har lyst til.

Vi spiser alle måltider sammen og hjælper hinanden med det praktiske. Du kan bestille en hytteplads eller selv sørge for indkvartering i f.eks. telt eller campingvogn.

UNO camp er for singler ml. 25 – 60 år og tilmelding er en forudsætning for at deltage, se nærmere herom i programmet, der kommer på hjemmesiden.

Medvirkende:

Lørdag aften: Alle vil jo bare elskes v. Thomas Bjerg Mikkelsen

Mandag og tirsdag formiddag + aften: Jens Jensen, Norge

Onsdag og torsdag formiddag: Robert Bladt

Onsdag og torsdag aften: Sprint

Besøgsdag. Tirsdag er besøgs- og gæstedag, her er alle er meget velkomne til at besøge årets UNO camp - uanset civilstand og alder.

Program for ugen kommer på:

www.uno.indremission.dk

 Kontaktperson: Ester Langbo Nørby.

tlf. 2556 4466, mail: e.langbo(at)gmail.com